John Lenk

Som jeg skrev i indledningen, vil jeg her fortælle lidt om min interesse for musik. Jeg fik mit første instrument, en blokfløjte, da jeg var omkring 10-11 år. begyndte at få undervisning i blokfløjtespil, men det varede ikke længe før jeg mistede interessen for dette instrument.

Der skulle så gå nogle år, og da jeg var 15 år, købte jeg min første guitar i Holstebro, hos Alfred Christensen, en stor musik forretning, ja det var vist den største i hele Norden på det tidspunkt.

Vi havde klaver i hjemmet, som min far havde købt, for at jeg skulle akompagnere til ham, når han sang. Han havde selv spillet harmonika siden han var en lille dreng og var fabelagtig dygtig til det, men syntes at den var tung, når han samtidig skulle synge. Hans type musik var noget højtravende for mig, men jeg begyndte alligevel at gå til klaver undervisning.

Samtidigt begyndte jeg at få undervisning i guitar spil, hos en kendt musiker, Anker Møller, som også havde en musik forretning her i Aalborg, og her gik det helt galt, altså ikke hos Anker Møller, men rent musisk, for mens jeg efter tre måneder med klaver undervisning spillede jeg stadigvæk korte løb på klaveret, og  som jeg plejer at fortælle trampede i "Lille Lise let på tå", mens jeg allerede den første dag hos Anker Møller, fik en af tidens hotte melodier, "Billy Banjo Boy" med Jan & Kjeld for til næste gang.

Som, sikkert de fleste kan forstå, hang det jo slet ikke sammen, men som min klaver lærer sagde hvis du stopper med klaver undervisning, vil du fortryde det senere hen i livet. Det skulle vise sig at hun fik ret.

Men med mit begyndende guitar musik, fik jeg det udviddet til også at omfatte Basguitar, da jeg fik tilbud om at komme med i et "Pigtrådsband" i 1965. Det var min "grandfætter" Hans Gregersen, som var begyndt at spille sammen med et par brødre og nu manglede en bassist. Det blev så mig og da vi havde øvetnogle måneder, og jeg spillede "Bas" på de 4 tykkeste strenge på min guitar, så meldte vi os til en konkurrence i "Pigtråds musik". 

Vi fik ingen placering, men det gav os job på noget der blev kaldt "Lindholm Beatcenter" i ca et halvt år, dog uden betaling, men vi måtte øve lige så meget vi ville, så efter et par måneder eller tre, meldte vi os igen til en konkurrence. Denne gang i Vejgård Hallen. Vi havde bedt vores, efterhånden en del; fans om at møde op og heppe på os.Det gjorde de til den store guldmedalje, så vi kom med i finalen og skulle så til det igen ugen efter, eller var det to uger senere

Her blev så de tre bedste placeret, men vi var ikke en af dem. Vi fik dog der ud af det, at vi blev lidt mere kendt syd for fjorden, i Aalborg og omegn, og det gav os nogle jobs. Senere blev bandet opløst og jeg så mig om efter noget andet. Det andet gik hen og blev sammen med bandet "Los Amigos", som var blevet nummer to ved Pigtråds konkurrencen, så det var da ikke noget dårligt bytte, men desværre varede det ikke mere end nogle måneder. De var ellers fantastiske musikere, og supergode med deres flere stemmige vokaler, ja det kan give mig gåsehud, når jeg tænker tilbage på det. Jeg skulle kun synge og det var en fornøjelse at synge og høre deres flerstemmige kor. Desværre var der to i bandet der ikke syntes at det gik hurtigt nok og forlod os for noget andet. og så manglede vi en bassist og en trommeslager. Vi havde ellers nogle svære sange, som krævede megen øvelse, bl.a "Flower Pot Men's" "Let's go to San francisco". den tog os næsten tre måneder at lære, men så havde vi også koplet både singlens A og B side sammen til én sang. A siden blev faded ud og B siden derefter faded ind. Det var fantastisk, men alting har sin ende og det fik også min tid med "Los Amigos".

De to, som stoppede skulle jo udfyldes, og det var svært at finde to egnede. Da det endelig lykkedes, ville de have deres sanger med, og for at gøre en lang historie kort, trak jeg mig, selv om det virkelig smertede.